Tilskudsmuligheder

Som psykolog, autoriseret af Psykolognævnet, er jeg godkendt til at modtage klienter med sundhedsforsikring.

Hvis du har en henvisning fra et forsikringsselskab, kan du under særlige omstændigheder bruge den hos mig. Du skal være forberedt på, at forsikringsselskaber i dag sjældent tilbyder længere samtaleforløb - og ofte bevilges blot 4 - 5 sessioner. Samtalerne vil ofte have karakter af korttidsterapi/rådgivning/coaching med fokus på en enkelt, afgrænset problemstilling.

Du har dog altid mulighed for at forlænge forløbet som selvbetaler, hvis du ønsker at arbejde mere dybdegående med dine livsudfordringer.

Betaler du selv dine samtaler, kan du som medlem af Sygeforsikringen Danmark få refunderet 300 kr. pr samtale, hvis du opfylder visse betingelser. Du kan læse mere på deres hjemmeside.

Andre muligheder: 

Du kan muligvis opnå hel eller delvis dækning af udgiften til dine samtaler via:

Din arbejdsplads, pensionsordning, fagforening, ulykkesforsikring eller hjem-indbo-forsikring. I nogle tilfælde gælder dækningen også familiemedlemmer. Mange af mine klienter bliver overraskede over, at de er dækket, så jeg opfordrer dig til at undersøge dine muligheder. Er du økonomisk trængt med et meget lille rådighedsbeløb (og det skal desværre være meget lille), kan du forsøge at kontakte din kommune om økonomisk støtte.

Bemærk: Jeg har ikke overenskomst med Den offentlige sygesikring (ydernummer), så du kan ikke bruge en henvisning fra din læge hos mig. 

Er du i tvivl om dine muligheder, er du meget velkommen til at kontakte mig.


Honorarer

Nedenstående honorarer er gældende fra d. 01. 05. 26.

Private selvbetalende klienter pr session:

  • Individuel samtale, 60 min/ fremmøde/ online: 1150 kr.

  • Individuel samtale, 90 min/ fremmøde/ online : 1650 kr.

  • Par- og familiesamtale, 90 min/ fremmøde/online: 1650 kr.

Øvrige: Samtaler, som faktureres til/ betales af pensionsselskaber, forsikringsselskaber (netværk undtaget/særlig aftale), offentlige instanser, private virksomheder og øvrige instanser. Dette gælder også når ikke hele honoraret dækkes

  • Individuel samtale (60 min): 1400 kr.

  • Individuel erhvervspsykologisk coaching (60 min): 1400 kr.

  • Individuel samtale (90 min) : 2100 kr.

  • Par- og familiesamtale (90 min.) 2100 kr.

Bemærk venligst, at samtaleforløb via pensionsselskaber og forsikringsselskaber (ikke netværk) ofte betales af klienten selv efter hver samtale. Klienten afregner herefter selv beløbet med bevilgende instans . Samtaler via øvrige offentlige og private instanser faktureres disse direkte.


Betaling

  • MobilePay 317749 - umiddelbart efter samtalen

  • Bankoverførsel samme dag som samtalen til Danske Bank Reg.nr. 4633 Kontonr. 4633065543

  • For forsikringsselskaber, kommuner og øvrige instanser gælder: Bankoverførsel i henhold til foreliggende aftale og gældende faktura, oftest netto 8 dage


Har du behov for at melde afbud:

Afbud hurtigst muligt - og senest kl. 16 på dagen før din samtale.

Vær opmærksom på, at du - uanset årsag - kan faktureres det fulde beløb for samtalen, såfremt du udebliver fra din aftale eller melder afbud senere end kl. 16 dagen før.

Er dine samtaler dækket af din sundhedsforsikring, så vær venligst opmærksom på, at dit forsikringsselskab IKKE dækker for sent afbud/ udeblivelse. Uanset årsag faktureres du 350 kr.

Vær opmærksom på, at du altid har mulighed for at konvertere en samtale fra fysisk fremmøde til en onlinesamtale (dog ikke omvendt). Således har du mulighed for at undgå afbudshonorar, hvis du vælger at afvikle samtalen online i stedet.

Du kan melde afbud på alle ugens dage via sms på telefon 30 69 81 10. Dette gælder også søn- og helligdage.